Dét overraskede Britt og Jens mest, da de flyttede ind
Britt og Jens tog springet fra rummelig villa til penthouselejlighed. De kendte Køge by rigtig godt, men især én ting overraskede dem, da de flyttede til Søndre Kyst.
Det var en stor beslutning at skifte villaen ud med en lejlighed på Søndre Kyst, men Britt og Jens var sikre i deres valg. Før boede familien med hjemmeboende børn i en stor villa i en anden del af Køge. Nyheden om, at familien skulle flytte, blev da heller ikke modtaget med udelukkende optimisme, fortæller Britt.
”
Vores venner, naboer og børn var skeptiske. ‘Det kommer I til at fortryde,’ sagde de, og ‘I har jo så dejligt et hus.’ Men vi var sikre. Nu, efter at de har været forbi for at se vores nye hjem, har fløjten da også fået en helt anden lyd. De havde aldrig forbundet det at bo i lejlighed med det, vi bor i. De kan godt se, at det er virkelig lækkert – flotte materialer, godt forbundet, exceptionel beliggenhed, siger Britt.
Det nye liv i lejligheden har ændret sig fra at være en modig beslutning til at blive en kilde til inspiration. Flere af familiens venner har allerede fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at bytte villaen ud med en moderne lejlighed.
”
Nu overvejer de samme, som var skeptiske, at følge vores eksempel og selv flytte herned. Det ville vi elske. Det her kan jeg mærke, bliver godt, og det kan de, som besøger os, også.
”Dét kom bag på os, at det kunne være sådan”
Hvad er det, der gør familiens nye lejlighed så tiltalende? Ifølge Britt handler det meget om området og fællesskabet, som skaber en helt speciel atmosfære.
”
Både min mand og jeg har boet i Køge stort set hele vores liv. Vi elsker byen – det er det mest fantastiske sted. Her har vi både byliv, natur og strand lige ved hånden. Men den her nye del af Køge – Søndre Kyst – det er altså alligevel noget specielt. Der er sådan en særlig stemning hér. Herhjemme joker vi lidt med, at Søndre Kyst føles lidt som en ferieby, siger Britt og fortsætter:
Det er den måde, folk omgås på – de vil hinanden. Man hilser, stopper op, spørger ind. Det kom bag på os, at det kunne være sådan, for det føles ikke særlig ‘dansk’. Folk her virker afslappede og glade. Vi har allerede talt med flere mennesker, vi aldrig havde mødt før, og det er præcis det, vi havde håbet på.
Postillionen, hvor Britt og hendes familie bor, består af 85 ejerboliger, der varierer i størrelse fra 65 til 152 m², med 2-6 værelser. De fleste af boligerne har en unik kvalitet, nemlig 3 meter brede foldedørspartier til altanen, der bringer naturen og havet helt tæt på.
Vil du se en prøvebolig?
Vi afholder Åbent Hus hver søndag kl. 15.00-16.00 i to prøveboliger på Søndre Molevej 10G, 2. sal. Tilmelding er ikke nødvendig.
Salg og udlejning varetages af:
LokalBolig Køge ApS
Torvebyen 9, 4600 Køge
Tlf.: 56 63 03 39
koege@lokalbolig.dk