MENU
ÅBENT HUS

KOM OG OPLEV GYLDENLØVE

Vi afholder Åbent Hus på søndag kl. 15.00-16.00 i vores prøvebolig i Postillionen. Indgang fra en port mellem Strandengen og Søndre Molevej, overfor skibet.

Har du spørgsmål? Kontakt LokalBolig Køge på
tlf: 56 63 03 39 eller mail: koege@lokalbolig.dk

Find vej
Kør ned ad Strandkvanen og videre ud ad Søndre Molevej til du når nr. 18 (Lige før Valkyrien).

Par sidder i gården ved cafébord
OM EJENDOMMEN

GYLDENLØVE
PÅ SØNDRE KYST

Gyldenløve har en unik beliggenhed i første parket til Køges brede sandstrand og havnens liv. Med Søndre Kysts ubestridte bedste beliggenhed alleryderst på havnespidsen, får man en fantastisk udsigt over havet.

Ejendommens arkitektur er udtænkt efter solens gang over himlen for at give alle lejligheder maksimalt lysindfald, sol på altanerne og udsyn til det naturskønne område. Derfor får Gyldenløve en karakteristisk trappelignende opbygning med store altaner, tagterrasser, der fungerer som udsigtsplateauer og en levende stueetage med restaurant, isbod og fitness.

Gennemført materialevalg og detaljer der imponerer

Gyldenløve er i sig selv en smuk bygning.
Et gyldent vartegn, der møder de mange skibe på vej i havn.

De nybyggede ejerlejligheder er på 2-6 værelser med rige muligheder for at nyde udsigten fra altan eller tagterrasse.

Materialerne er i høj kvalitet i alle rum. Det gælder lige fra gulvene med sildebensparket til designet af køkkenerne og de store vinduespartier. Selv de flotte trappeopgange har flotte bronzedetaljer. Det er livsnydelse og liebhaveri i sin fineste form.

Fitness, middage ved havet og plads til overnattende gæster

Gyldenløve får flere funktioner, der kommer beboerne til gavn. I stueetagen finder du f.eks. Health Club med fitness, sauna og massagerum. Det er også i stueetagen, at du kan besøge restauranten og nyde en god middag med havudsigt.

Gyldenløve indeholder desuden flere gæsteboliger, som kan bookes, når du som beboer får overnattende gæster langvejsfra.

Livsnydelse i første række
Fra en lejlighed i Gyldenløve får du en ideel beliggenhed på kanten mellem natur og byliv. Det bedste fra begge verdener. Naturens ro kan nydes lige uden for døren, hvor den fredede strandeng lokker med sine smukke løberuter og gangstier langs stranden.

Hop i badekåben, og nyd et dyp i havet både sommer og vinter og afslut med et besøg i saunaen i Gyldenløves fitness-afdeling.

SOLOPGANG OVER HAVET

Et soveværelse farves langsomt rødt
Gardiner blafrer i havvinden
Når øjnene åbner, starter dagens muligheder
Skal dagen begynde med en dukkert eller i havkajak?
Skal børnene overraskes med pandekager?
Skal vi dække morgenbord på altanen?
En arm rækker søvnigt ud efter morgenkåben
Bølgerne bruser den nye dag velkommen

Din morgen i Søndre Kyst

0 0
Stue med udsigt til vandet
GYLDENLØVE

Design der kan matche panoramaudsigten

Gyldenløve er en liebhaverejendom for de kræsne boligkøbere. De rummelige lejligheder findes i mange størrelser og med forskellige indretningsmuligheder, der kan matche flere typer behov.

Fælles for lejlighederne er et udsøgt materialevalg, hvor man har kælet for detaljerne i alt fra køkken-alrum til de store selvforkælelses-badeværelser.

Flere lejligheder har desuden direkte adgang til boligen fra elevatoren, som man kender det fra eksklusive penthouselejligheder i udlandet. Alle elevatorer kører til P-kælder etagen.

Magisk lysindfald

Indeliv og udeliv smelter sammen i boligernes imponerende køkken-alrum.

Store folde- og skydedøre tilbyder en ekstra- ordinær havudsigt, og det magiske lys fra stranden strømmer ind ad de store vindues- partier.

Den friske havvind blafrer i gardinet, når I lader altandørene stå åbne og nyder sommerens lyde.

GYLDENLØVE

Eksklusivt køkken
med højt til loftet

Det smukke køkken i et moderne, nordisk design står flot til de lyse egetrægulve, og de naturlige trænoter spiller harmonisk sammen med naturen udenfor, som ikke kan overses gennem de store panoramavinduer.

Der er ekstra højt til loftet i boligens leverum, hvilket fremhæver stemningen af livsnydelse og kvalitet.

Imens man vasker grøntsagerne, kan man stå og nyde udsigten. Det er en udsigt, som kræver sit af materialevalget, og derfor er der ikke gået på kompromis med gulve, køkkendesign eller trætyper i Gyldenløves boliger.

Sildebensparket med gulvvarme

Der er gulvvarme i alle rum med rumføler
og digitale indstillingsmuligheder, så ingen klodsede radiatorer skærmer for hverken udsigten eller indretningsmuligheder.

Nyd varmen fra det elegante sildebensparket i egetræ fra Junckers produceret lokalt i Køge, der skaber en smuk designlinje gennem lejlighedens mange rum.

Køkken-alrum med sort køkken

Bydelen falder til ro

Børnene sover
De sidste strandgæster er gået hjem
Undtagen de nyforelskede langs promenaden
Hånd i hånd
De sidste skibe sejler i havn
Stjernebilleder toner frem over tagterrasserne
Duggen falder blødt på strandengen
Bølgerne vugger alle til ro

Godnat Søndre Kyst

Bydelen falder til ro

Børnene sover
De sidste strandgæster er gået hjem
Undtagen de nyforelskede langs promenaden
Hånd i hånd
De sidste skibe sejler i havn
Stjernebilleder toner frem over tagterrasserne
Duggen falder blødt på strandengen
Bølgerne vugger alle til ro

Godnat Søndre Kyst

Par sidder i gården ved cafébord

”Hvert byggefelt og hver bygning kan noget særligt og spiller hver sin rolle i forhold til tanken om det vi kalder ’Byens Etage’.

Man bruger hinandens gårde, fællesrum og fælles faciliteter – til ophold, leg, samvær og dyrkelsen af fællesskabet. Den bevægelse på tværs af alle byggefelterne styrker hele ‘gulvet’ i bydelen.”

– Maria Duelund Mortensen, landskabsarkitekt, Mangor & Nagel Arkitekter, PLAN+LANDSKAB

BYFÆLLESSKABET

Bliv en del af et fællesskab

–BRUG FÆLLESFACILITETERNE

Gyldenløve er en del af Køges nye bykvarter Søndre Kyst, som er bygget på en vision om at skabe et sammenhængende bykvarter med et stærkt fællesskab.

Hver ejendom på Søndre Kyst har derfor fået sine egne unikke fællesfaciliteter og erhverv, som kan bruges på tværs af ejendommene med et ønske om at fremme bydelens fællesskab og samvær mellem beboerne.

I Gyldenløve er der flere faciliteter, som både kan bruges af beboerne, og som rækker ud til resten af byen.

I stueetagen finder du restauranten med Køges bedste udsigt over Øresund. Lækre middage kan forenes med lyden af bølgeskvulp og en aftentur på molen.

Ud til stranden ligger også en isbod, så du kan hente is og kolde forfriskninger til dine strandture.

Gyldenløves beboere kan også nyde lidt selvforkælelse i ejendommens egen Health Club med fitness, massagerum og sauna, hvor man via bagudgang kan løbe en tur ned i havet, og tilbage for at få varmen igen.

Restaurant

Restauranter direkte ud til havet er en sjældenhed i Danmark. I Gyldenløves restaurant kan du nyde en lækker middag i vandkanten med en ugenert udsigt til havet. Restaurantens store glasfoldedøre kan åbnes nærmest direkte ud i strandsandet. Den unikke placering leder tankerne hen på udlandets rivieraer og havnerestauranter, hvor gourmetoplevelser kan efterfølges af en slentretur langs havet, mens solen går ned over Køge by.

Health Club

I Gyldenløves Health Club træder du ind i en verden af ro og velvære. En sand afslapning for sanserne i en travl hverdag, hvor selvforkælelse får lov at komme først. Her er der adgang til sauna, massørrum og fitnessredskaber. Den korte afstand til havet gør det oplagt at forene et friskt havdyp med en varm saunatur. Måske skal du være en del af vinterbadeklubben?

Gæsteboliger

Når du har gæster på besøg langvejs fra, kan du booke en af Søndre Kysts ni gæsteboliger. Gæsteboligerne er møblerede, og indeholder både sovepladser og badeværelser som en klassisk hotellejlighed. Giv dine venner eller familiemedlemmer muligheden for en skøn overnatning i dejlige rammer til en favorabel pris..
ARKITEKTUR

En unik krystal i landskabet

Gyldenløve er tegnet af arkitekter fra AART, som har fremhævet ejendommens enestående beliggenhed med en nærmest ekspressionistisk arkitektur, der kan markere indsejlingen til havnen. Det kræver sit at være Søndre Kysts førstehåndsindtryk for alle, der sejler imod Køge, eller møder den imponerende ejendom på deres gåture langs stranden.

Som en spektakulær stævn tårner Gyldenløve frem i horisonten, og inviterer gæster indenfor i sin restaurant i stueetagen.

Gyldenløve har fået bydelens yderste, frie placering, nærmest på stranden med hav og strandeng omkring sig. En placering af de helt sjældne i Danmark.

Variation af højder

Arkitekterne har fokuseret på udsigten, panoramaet og lyset i deres udformning af Gyldenløve. Lejlighederne er drejet, og facaden facetteret med nicher og forskydninger, der virker spændende for øjet at betragte.

Mod sydvest og nordøst er højden sænket for at lade solopgange og solnedgange komme helt ned i gården og farve altaner og taghaver gyldenrøde. Samtidig er ejendommen gjort højere mod sydøst og nordvest for at give flest mulige lejligheder del i den fantastiske udsigt. Altaner, karnapper og store, private tagterrasser er med til at give Gyldenløve en spændende arkitektur.

”Bebyggelsen er lav, hvor solen står lavt, og giver derved de mest optimale skygge/solforhold for bebyggelsen og den maritime halvø.

Volumenet får en smuk krystallinsk form, som vil være et ikonisk varemærke for Søndre Havn.”

– AART Arkitekter

Bliv nabo til strandens liv

I Gyldenløve bliver strandture en naturlig del af dit daglige liv. En hurtig morgensvømmetur, en forfriskende dukkert efter arbejde eller en hel søndag på strandtæppet. Køges brede sandstrand ligger klar for dine fødder.

Derudover bor du midt i et spændende havneområde, hvor restauranter og ølbryggeri ligger side om side med kajak- og vinterbadeklub. Der er masser af liv på havnen, fællesaktiviteter og mulighed for aktiv vandsport.

Om sommeren strømmer badegæsterne mod stranden, mens vinteren tilbyder smukke naturruter langs vandet og skoven.

Bliv nabo til strandens liv

I Gyldenløve bliver strandture en naturlig del af dit daglige liv. En hurtig morgensvømmertur, en forfriskende dukkert efter arbejde eller en hel søndag på strandtæppet. Køges brede sandstrand ligger klar for dine fødder.

Derudover bor du midt i den pulserende havn, hvor restauranter og ølbryggeri ligger side om side med kajak- og vinterbadeklub. Der er masser af liv på havnen, fyldt op med fællesaktiviteter i kalenderen og mulighed for aktiv vandsport.

Om sommeren strømmer badegæsterne mod stranden, mens vinteren tilbyder smukke naturruter langs vandet og skoven.

Postillionen

Læs mere

Hvide falk

Læs mere

Gyldenløve

Læs mere

Dannebroge

Læs mere

Neptunus

Læs mere

Jeg accepterer, at når jeg skriver mig op, giver jeg samtykke til at PensionDanmark/samarbejdspartnere på Søndre Kyst

  • Må bruge min mailadresse til at sende nyhedsbreve til mig.
  • Må påføre mit navn og mailadresse på en interesseliste.
  • Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke og er klar over at jeg dermed ikke længere får nyhedsbreve eller henvendelser omkring projekterne.
  • Når jeg tilmelder mig, accepterer jeg samtidig PensionDanmarks persondatapolitik (læs mere her).