En stor dag
for Søndre Kyst
Forside / En stor dag for Søndre Kyst
Mandag d. 2. maj var en ganske særlig dag for Søndre Kyst og resten af Køge.
PensionDanmark havde inviteret til den første vigtige ceremoni, Grundstensnedlæggelsen, for at markere begyndelsen på Køges visionære havnebydel. Entreprenør, arkitekter, mæglere, Køges borgmester og de mange samarbejdspartnere var alle samlet for at fejre dagen med manér.
Marie Stærke byder det nye byfællesskab velkommen
”I Køge hilser vi på hinanden”. Således lød et vigtigt budskab i Køges borgmester Marie Stærkes tale ved arrangementet. Og det tætte fællesskab, som alle køgegensere oplever, skal ifølge borgmesteren leve videre i den nye havnebydel. Derfor glæder det også Marie Stærke, at netop fællesskab har været et gennemgående tema i udviklingen af de fem meget forskellige ejendomme med ejerboliger og lejeboliger.
De fem kommende karréer på Køges yderste spids mod havet, vil alle have udadvendte og sociale stueetager, som på hver sin måde inviterer til fællesskab på tværs af hele bydelen, men også resten af Køge by vil få glæde af de mange fællesfaciliteter, restaurant- og butiksliv, en ny daginstitution og åbne, grønne gårdrum
Indmuret tidskapsel og mindeplade
Dagens mange taler blev afsluttet med en indmuring af en tidskapsel indeholdende papirer fra byggeriet og bygherre PensionDanmark, dagens avis og en pengeseddel.
Til evigt minde om projektet Søndre Kyst havde PensionDanmark opsat en flot mindeplade over tidskapslen.
Den første ejendom bliver Postillionen
Grundstensnedlæggelsen foregik på byggepladsen, hvor Søndre Kysts første ejendom, Postillionen, netop nu skyder op af jorden.
Postillionen, der ligesom alle Søndre Kysts ejendomme er opkaldt efter skibe fra historiske søslag i Køge Bugt, kommer til at indeholde rummelige ejerboliger med store altaner og tagterrasser, og får en fantastisk placering direkte ud til Køges fredede engområde og strand.
Nu er der ikke længe til, at det går løs i Søndre Kyst, og de første eksklusive og bæredygtighedscertificerede boliger i Postillionen bliver udbudt til salg. Vi er ved at lægge sidste hånd på salgspavillonen alleryderst på havnespidsen ned mod molen, stranden og Køges populære badeklub Valkyrien.
Glæd dig til at blive præsenteret for hele projektet, se materialeprøver, flere billeder og den imponerende træmodel af hele Søndre Kyst inde i salgspavillonen, når vi inden længe inviterer til premiere.
Allerede nu kan du nyde en dejlig gåtur langs strandsiden af byggepladsen, hvor vi har ophængt lidt over 100 bannere, der viser billeder af de fem forskellige ejendomme, og fortæller mere om, hvad de kommer til at indeholde af lækre fællesfaciliteter.