HVIDE FALK
Forside / Fem nye ejendomme / Hvide Falk-old
Hvide Falk består af 93 lejelejligheder, der er inspireret af en trend, hvor der efterspørges kompakte boliger og er derfor indrettet efter devisen ’less is more’. Den flotte, lyse ejendom indeholder både familiedeleboliger og et boligfællesskab med fælles stue og køkken. Boligerne henvender sig til singler og mindre familier med forældre i alderen 40+, som søger et dejligt og trygt fællesskab.
Hvide Falks flotte, lyse teglfarver er hentet fra den strandnære beliggenhed og passer smukt til sandets farve. Som en kontrast begrønnes dele af facaderne og svalegange, der sammen med det hyggelige gårdrum skaber en grøn oase et stenkast fra stranden.
I stueetagen bliver anlagt et bevægelses- og aktivitetshus, der huser bydelens mange blomstrende fællesskaber, et sundhedshus og en stor, moderne kiosk, hvor beboerne kan få stillet den lille sult og tørst. I kiosken kan du også afhente din pakke lokalt.
På taget kan du udfordre familie, venner, veninder og naboer til et spil padeltennis, der er den hurtigst voksende sportsgren i Danmark.
FAKTA OM HVIDE FALK
93 LEJEBOLIGER:
- 58-138 m2
- 2-5 værelser
- Kompakte og i første række til havet
KARRÉTEMA:
- Singler, deleboliger og 40+ boligfællesskab
FÆLLESSKAB:
- Bevægelseshus
- Padelbane på taget
ERHVERV:
- Sundhedshus
- Kiosk
ARKITEKT:
- Mangor & Nagel
FORVENTET INDFLYTNING:
- 1. februar 2025